Au revoir France

I dag var det dagen til at sige Farvel til et spændende land og de dejlige mennesker vi har lært at kende. Vi pakkede det sidste grej og vores telt sammen. Det blev tid til at fordele krammer til vores nye venner og lavede de sidste "Denvenia" (En blanding af Denmark og Slovenia) billeder. Den sidste ceremoni var ved at begynde. Vi sad sammen med vores route og sang den sidste gang "Sur la Route" lejrsangen. Efter ceremonien havde vi travlt, da vi havde en af de første, busser der kørte til banegården, så vi blev nød til at skynde os med at få alt vores baggage ind i bussen.
Nu skulle vi tage et tog mod lufthavnen. Inde i lufthavn følte vi alle sammen til noget mad fra McDonalds, så vi checkede vores baggage ind og skulle skuffende opdage at der ikke var en McDonalds i vores gate. En lang rejse begyndte, på at finde et sted med mad, som ikke var alt for dyrt. Alle der nogensinde har været i en lufthavn, ved hvor svært det faktisk kan være. Især i en så dyr by som Paris. Derefter blev de sidste macarons købt og så gik turen også allerede mod danmark igen. Jeg var så heldig at få en vinduesplads og der var den igen..
Den spænende mavefornemmelse at vi skulle ud og flyve.To timers flyvetur, og en smule "bangehåndsholdning" med Marcus senere stod vi på dansk jord igen. En duft af rullepølse, leverpostej og øl lå i luften.
Vi tog et gruppekram og et farvel. Hvorefter vi fik informationen om, at Signe, Julie, Emil og Patrick's baggage ikke kom med på flyveren til Danmark og derfor skulle sendes til os med posten.

Fordi det allerede var for sent til at køre ned til Sydslesvig med tog, kunne vi igen overnatte hos Signe i København.

Vi kunne næsten allerede føle vores egen seng.

Not quite au revoir

Den sidste komplette dag på lejren. Ved morgenmaden, som vi ikke fik muligheden for at hoppe over, fik vi at vide at lejren skulle ryddes op idag, for at være klar til at rejse hjemad i morgen.
Om middagen var der så spirituelt møde ved scenen. Det gik ud på at ”finde sig selv” og opfange ånden af lejren. Selvom det var meget afslappende, var det ikke særligt spændende eller lærerigt, så vi besluttede stille og roligt at smutte til teltet, hvor vi så brugte lidt tid på at spille kort.

Indtil der så blev råbt op til leg. En gigantisk leg til alle deltagende spejder. I legen skulle man danne gruppe med 20 – 30 andre spejder fra forskellige lande og danne sit eget ”land”.
Man skulle udfordre andre hold og vinde et lille spil, for at få råstoffer til sit land, hvormed man skulle lave sit eget flag og landets seværdighed. Dem der først var færdig vandt.
Det var spændende at arbejde med forskellige ukendte spejder omkring sådan et emne.

Eftermiddagen blev hovedsagligt brugt på oprydning, hvorefter vi så bevægede os hen imod scenen til afslutningshowet. 
I mine øjne var det et personligt highlight af lejren. Showet handlede om ”Paul Martin” som var det store kreative genie bag firmaer som disney og pokemon.
Så den var præget af kendte figurer som Snehvide, prinz Charming eller Daenerys Targeryen. Det gode ved det, var at det var en form for kultur, som vi alle sammen kunne forholde os til og dermed skabte en ens følelse for alle 5000 spejder af alle de forskellige kulturer.
Men showet blev også brugt til at høre på inspirerende taler, som formanden for UNESCO og formanden af WOSM. Der roste spejder, for at være en af de få organisationer som virkelig rykker verdenen. Formanden fra UNESCO havde så meget tillid i os at hun sagde, at vi ikke skulle høre på hvad de gamle sagde hvad vi skal gøre i livet, men at vi selv skal bestemme, og vi sikkert vil gøre det rigtige.
Med et skønt fyrværkeri show, endte den så.
Vi gik tilbage til teltet og hyggede os lidt med slovenerne.

Vi gik i seng, med en dårlig følelse, da vi ikke ville afsted allerede næste dag. 

2. Workshop dag

Jeg og Signe nyd livet som lang sover fordi vi simpelthen ikke orkede baguette maden om morgenen. I dag var igen en dag med Workshops rundt omkring. Vi startede med at besøge Sanne på hendes, hvor man legede med en kæmpe Bold og skulle finde på nogle nye regler. Derefter smuttede vi over til en Workshop hvor vi lavede sjove briller og lærte noget om fælleskab. Så tog Mathilde, Marcus og Astrid med til vores camp hvor vi så legede kort ind til vi skulle spise vores frokost.
Efter frokosten tog Emil, Carina og mig sammen med nogle fra Slovenien til en Workshop om exklusion og inklusion. Hvor vi lærte hvad det er der udgører at være med i et fælleskab og hvordan det føles, desuden hvad vi har for fordomme om forskellig mennesker.
I dag skulle vi selv lave vores aftensmad. Vi havde kartofler stegt sammen med forskelige grønsager. Danmark og Slowenien lavede maden sammen færdig til resten af campen derefter skulle vi til den store rovershow. Igen spillede det fede roverband og der var skabt god humør. Desværre smuttede vi lidt tidligere fordi vi ville afprøve silentdisco som er en disco hvor man for høretelefoner på og kan vælge mellem forskelig kanaler. Det har været en vildt success og vildt sjovt fordi man tydig kunne se hvem der hørte det ene musik og hvem det andet. De andre smuttede efter et stykke tid. Men jeg og Mathilde var helt vildt med det og blev en time længere hvorefter vi ville kigge hvad der skete de andre steder men der var ingen af vores folk så vi tog tilbage til vores camp hvor Signe, Patrick, Julie, Anne og Emil fra Danmark og Luka og Lenart fra Slowenien hyggede foran vores bål og ville hygge men skulle slukke det igen fordi folk syndes det irreterede de andre der ville sove.

Første workshops

Den første fuldstændige dag på Jambville. Morgenmaden var selvfølgelig meget baguette holdig. Dog fik vi noget frugt og budding, som var spiseligt. Men det skulle ikke få vores humør ned. Vi var klar til en dag med 5000 andre spejder på lejren. Og efter morgenmaden gik vi allerede i gang med aktiviteterne. Der var i modsætning til de fleste andre lejr, en plads med mange omkring 100 forskellige workshops om de 4 hovedområder af Roverway: Peace, Culture, Environtment og solidarity.

Vi havde en workshop om gender equality sammen med spejder fra tyskland, norge, portugal, finland, holland og italien. Den var okay, men meget selvstændig. Men det kan jo godt være nogle der kunne bruge den. Bagefter lærte vi en portugisisk dans men 100 andre spejder fra hele europa.

Frokosten var den bedste måltid på dagen. Fordi vi fik pasta med kødsovs, som var det eneste kød vi fik. Men man skal prøve andre kulturer, selvom det betyder ikke at spise så meget kød.
Om eftermiddagen, gik vi så en tur omkring lejrpladsen og besøgte teltene af WOSM og WAGGS som er de internationale organisationer for spejderverdenen. Der lærte vi så noget om Moot 2017 på Island og noget om vigtige egenskaber i lederlivet.

Nu hvor det langsomt blev mørkt skulle opdeles i større grupper og så vise vores forstilling af routen, som vi planlagde den sidste dag. Der fik vi så at vide hvad mange andre grupper havde for router. Det var så vores aften underholdning.
Dermed også trængen til at gå i seng. 

Au Revoir Lille , Bonjour Jambville

Emil vækkede os som sædvanligt og i dag var vi ikke de eneste der var så tidlig oppe. Vi startede dagen med at pakke sovepose og liggeunderlag sammen, fik noget morgenmad, men var som forventede de første der havde pakket teltet og baggagen sammen. Fra vores routeleder fik vi et stykke stof hvor vi skulle skrive alle de ting på som prægede routen. Vores ord: Dk 3, #snackelade, Friendship, Cultures, Fellowship, Unity, Community, Patrick is love Patrick is life, Overcoming Cultural differences & Hygge. Efter vi også havde opfyldt denne opgave fik vi selvfølgelig rengørings opgaverne, smide skral ud os

v. Efter vi så vidt var færdig, mødtes vi alle sammen med Charles hvor han sagde tak for turen og fortalte hvordan vi kører med bussen og i at han stoppede med at snakke startede det med at regnen styrtede ned. Selvom vi var en af de første der måtte komme ind i bussen, blev vi stædig plask våd.
Efter alle var kommet i bussen tog vi afsted til Jambville, vi var alle sammen gennemblødt og bussen var vildt kold. Den første halv time var portugiserne høj og fuld af glæde indtil de faldt i søvn kort tid efter og efter lidt slik og musik fald vi også i søvn. Lige før vi kom til Jambville vågnede portugiserne og samtidig så hele bussen. Vi var spændt og i god humør. Bussen holdt, vores våd baggage blev smidt ud og vi fik et firekant hvor vi skulle stå inde. Der var højt musik og vi fik øjne på vores contingeng-leder der stod og ventede på at tage imod os. Vi fortalte dem knap og godt om kærlighedshistorien mellem Emil, Patrick og Jakob, og Sanne fortalte os hvor de bedste steder var på lejren.
Efter en halv time kom der en ISTer som viste os vores campsite vi lå i campen "Louvre" på en lille plads med små bjerge og huller. På vejen til pladsen mødte vi Astrid , Mathilde og Marcus fra en anden dansk patrulje, som hjalp med at bære på vores ting. Vi kunne ikke lige se hvordan vores telt kunne for plads mellem træerne men det var et problem som vi fik løst. Bea fra Portugal og Emil blev vores Campleder som skulle for styr på det hele. Inden aftensmaden og åbningsshow skulle vi få bygget et spisebord og vi skulle får nogle navneskilte, desværre blev begge ting ikke til noget. Fordi vi alle sammen havde contingent møder. Vi sagde hej til alle dansker som vi ikke har set i nogle dage. Natascha rammsede lig reglerne igen op med speciel facts. Som f.eks. at man ikke må ryge men der er dedicerede ryge områder og at man ikke må dyrke sex men lejeren uddelte gratis kondomer.
Vi tog en lille evalueringsrunde på routen i vores patruljer og gik så op til at hente aftensmaden. Til aftensmad sad vi sammen med vores contingent og der blev vist et show hvor der blev sunget og danset. Derefter startede det rigtige åbningsshow med et fed spejderband og et show hvor alle lande var med til. Natascha var oppe med vores flag og et smil på læberne.
Efter showet skulle vi udforske natlivet på campen. Vi gik først i den hollandske telt "Moulin Orange" hvor der var en masser spejder og charts musik hvortil vi dansede lidt indtil vi gik videre til Rainbowteltet. Men fordi det var alt for fyldt ville vi prøve silentdisco som desværre bare var fyldt lige så meget op. Til slut kl. 02.00 besluttede vi at gå i seng men der var hygge i vores telt med slovenierne og Charles. Kl. 03.00 smuttede vi så endelig i vores soveposer.

Last evening

Emil var et dårligt vækkeur, så dagen startede med dårlig humør hos pigerne. Signe, Solbritt og jeg blev liggende og skippede morgenmaden, da vi ikke have conflakes længere og vi ikke kunne se til baguette. Klokken 10:00 blev vi så nødt til at stå op for at blive delt op i grupper. I grupperne skulle vi så planlægge forskellige måder at fremvise det vi har lavet på routen. F.eks skulle den ene gruppe lave et skyggespil og en anden en leg.
Bagefter fik hver gruppe så tildelt sit område til oprydning, da det allerede er vores sidste rigtige dag i Lille.

Indtil aftenen, havde vi så en indkøbstur i vores supermarked, for at forberede os til lejren. Dvs. købe så meget slik og sodavand som muligt. De andre grinte, da vi kom tilbage til campen med 5 indkøbsposer fyldt med slik.

Den sidste aften, var det så staben der lavede aftensmaden. Da det var en fransk stab, fik vi ratatouille og marschmallows over bålet som dessert.
Det sidste der var planlagt den aften, var undeholdning af slovenerne. De havde foruroligende mange lege der endede i kys og den en eller anden lussing. Men alt hørte til legen, så der var ingen der blev ked af noget.

Fordi det var den sidste aften, synes vi det var en god dag til bål hygge ind til sent i nat. 
Sengetid. I morgen gå turen til Jambville.

Vi laver en Film

Dagen stod på at dreje de sidste scener til filmen og det var danmarks scenerne. Om morgenen gik vi fra dør til dør for at finde en cykel til vores cykel scene. Hvor vi endlig fandt den virklig seje gul cykel skulle den først engang prøves, så vi tog op til en lille bakke i vores camp og havde det virkelig sjovt med at køre op og ned af bakken. Nu var det Carinas tur til at blev filmet. Vi havde en scene hvor slovenien og danmark skulle cykle sammen om kap. I den tid Carina var i gang med at filme og Emil klappede scenerne, sad resten af os og spillede kort sammen med Slovenierne. Efter vi fik spist frokost skulle scenen spille i Lille by, så dem som havde lyst kunne bare tage med ind til Lille.
Carina og Emil var i gang og resten af os tog til Starbucks, fordi vi igen trængte til koffein og wifi. Efter vi hyggede os nok i Starbucks gik vi langsom tilbage med et stop i et konditorie med de lækkerste makarons. Hvor vi kom til filmsetet, blev vi brugt som rekvisiter til den sidste danmarksscene. En scene foran en "universitet" hvor danskerne få SU og alle andre lande ikke. Efter vi var færdig tog vi metroen igen tilbage til parken. Nu var resten af dagen sat på hygge.
Slovenien havde aftensmadtjensten, som desværre blev stoppet midt i madlavning fordi vi skulle dreje ende scenen. I scenen var alle lande med flag og cliche's. Danmark havde selvfølgelig sin elskende Carlsberg i hånden som vi... ikke drak fordi vi jo er på spejdertur.
Efter en lang madlavningsproces, hvor jeg og Patrick kom og understødtede dem i at tage smagsprøver og Patrick lige fik to vepsestik, var deres mad færdig. Vi fik kartofler med skinke som hovedret og som dessert Schman. Lejrens stemningskanoner: portugiserne var endelig på tur til at lave aftensunderholdningen. Det en traditonell lejerbål med portugisiske sange, selvfølgelig i prtugisisk lydstyrke.