Not quite au revoir

Den sidste komplette dag på lejren. Ved morgenmaden, som vi ikke fik muligheden for at hoppe over, fik vi at vide at lejren skulle ryddes op idag, for at være klar til at rejse hjemad i morgen.
Om middagen var der så spirituelt møde ved scenen. Det gik ud på at ”finde sig selv” og opfange ånden af lejren. Selvom det var meget afslappende, var det ikke særligt spændende eller lærerigt, så vi besluttede stille og roligt at smutte til teltet, hvor vi så brugte lidt tid på at spille kort.

Indtil der så blev råbt op til leg. En gigantisk leg til alle deltagende spejder. I legen skulle man danne gruppe med 20 – 30 andre spejder fra forskellige lande og danne sit eget ”land”.
Man skulle udfordre andre hold og vinde et lille spil, for at få råstoffer til sit land, hvormed man skulle lave sit eget flag og landets seværdighed. Dem der først var færdig vandt.
Det var spændende at arbejde med forskellige ukendte spejder omkring sådan et emne.

Eftermiddagen blev hovedsagligt brugt på oprydning, hvorefter vi så bevægede os hen imod scenen til afslutningshowet. 
I mine øjne var det et personligt highlight af lejren. Showet handlede om ”Paul Martin” som var det store kreative genie bag firmaer som disney og pokemon.
Så den var præget af kendte figurer som Snehvide, prinz Charming eller Daenerys Targeryen. Det gode ved det, var at det var en form for kultur, som vi alle sammen kunne forholde os til og dermed skabte en ens følelse for alle 5000 spejder af alle de forskellige kulturer.
Men showet blev også brugt til at høre på inspirerende taler, som formanden for UNESCO og formanden af WOSM. Der roste spejder, for at være en af de få organisationer som virkelig rykker verdenen. Formanden fra UNESCO havde så meget tillid i os at hun sagde, at vi ikke skulle høre på hvad de gamle sagde hvad vi skal gøre i livet, men at vi selv skal bestemme, og vi sikkert vil gøre det rigtige.
Med et skønt fyrværkeri show, endte den så.
Vi gik tilbage til teltet og hyggede os lidt med slovenerne.

Vi gik i seng, med en dårlig følelse, da vi ikke ville afsted allerede næste dag.